Skat har taget utraditionelle metoder i brug for at få danske pokerspillere på nettet til at betale skat af deres gevinster.
De ansatte embedsmænd i Skat har således fået besked på, at de skal spille poker på nettet selv for skatteydernes penge, skriver Jyllands-Posten.
Gevinster må de aflevere til statskassen.
Afdelingsleder i Skat, Carsten Grøngaard, forklarer, at det offentligt betale pokerspil er del af en større aktion mod danske pokerhajer.
Det skønnes, at omkring 200.000 danskere regelmæssigt spiller poker på internettet for omkring 1,5 mio. kroner årligt.
Der skal betales skat af alle gevinster, som ikke er fra EU-baserede pokerspil. Skat mistænker dog mange spillere for ikke at fortælle om deres gevinster og i stedet styrer dem uden om skat og ind på sikre konti - for eksempel i Schweiz.
Læs mere på newspaq.dk.
17.01.2008. 02:19